BitcoinSkat.dk

Danske skatteregler · 2026

Fokusér på det vigtige

Få styr på din Bitcoin skat hurtigt og nemt.

til Koinly

Bitcoin Skat

Bitcoin og andre kryptovalutaer er en relativ ny ting, og derfor kender mange ikke til skattereglerne på området. Skats hjemmeside har i lang tid ikke været til meget hjælp, hvorfor der har været mange spørgsmål, når det kom til skatterne på Bitcoin. I dag har Skat lavet en lidt bedre side, hvor du kan læse mere om emnet: Kryptovaluta (Bitcoins m.fl.).

Den ovenstående side fra Skats hjemmeside vil være udgangspunktet for denne artikel. Der skal siges, at al information på denne hjemmeside blot er til information. Vi kommer ikke med konkret rådgivning. Der kan gælde andre regler for dig og din situation.

Hovedreglen

Ifølge Skat er hovedreglen, at når du køber og sælger Bitcoins eller en anden kryptovaluta, så er der tale om spekulation. Med andre ord er din kryptovaluta købt med henblik på at opnå en fortjeneste ved videresalg på et senere tidspunkt. Af denne grund skal du opgøre og oplyse fortjeneste eller tab på din årsopgørelse.

Årsopgørelse

Der er flere måder at indberette din fortjeneste og/eller tab. Det kommer an på, hvordan dit handelsmønster har været.

Mange handler

Har du investeret i mange forskellige kryptovalutaer, så har du sandsynligvis både fortjeneste og tab i løbet af året. Begge disse ting skal indberettes, og de skal indberettes hver for sig. Man ville tænke, at hvis man havde en fortjeneste på 1.000 kr. og et tab på 500 kr., at man så skulle skrive 500 kr. (1.000 – 500 = 500) på sin årsopgørelse. Sådan er det ikke.

Købt én gang og solgt over flere omgange

Har du købt f.eks. 6 BTC i starten af året og derefter solgt 1 BTC hver måned inden for samme indkomstår, så må du alligevel gerne modregne tab i fortjenesten. Dette kræver dog, at du ikke har købt nye Bitcoins mellem dine salg. Har du gevinst på 2 af dem og tab på 2 af dem, så skal du lave en såkaldt nettoberegning.

Har du dog købt flere Bitcoins mellem dine salg, så kan du ikke få lov til at lave en nettoberegning. Nu skal du ud i noget FIFO, hvor du skal opgøre hver handel for sig. Der er software, som kan hjælpe dig med dette.

Opgørelse af handler

Hver eneste gang du sælger kryptovaluta, så skal du opgøre (finde ud af), om du har fortjeneste eller tab. Du kan udregne dette med følgende regnestykke: salgspris − købspris. Er der tale om et negativt resultat, har du haft et tab. Er der tale om et positivt resultat, så har du haft en fortjeneste. Det er vigtigt, at det bliver opgjort per handel.

FIFO-princippet skal følges, når man opgør handler med kryptovaluta. FIFO betyder First In First Out. Man kan sammenligne det med grøntsager i et supermarked. Butikken modtager grøntsager fra leverandøren og skal sælge dem, de har modtaget først. Ellers bliver de jo for gamle. Oversætter vi det til kryptovaluta, så er den første Bitcoin du har købt også den første der bliver solgt.

Praktisk eksempel:

Dette er et meget normalt mønster, når man handler med kryptovalutaer. Når du sælger Bitcoin i februar, så skal du bruge købsprisen fra januar. Du har nu 0,5 BTC tilbage af dem fra januar. Herefter køber du 1 BTC i marts og vælger at sælge 1 BTC i april. Her skal du anvende købsprisen på 0,5 BTC i januar og 0,5 BTC i marts. Du kan altså anse dine Bitcoins som en kø, den forreste i køen bliver solgt først.

Sælger du derimod alt på én gang, så skal du ikke anvende FIFO-princippet. Der kan også være undtagelser til FIFO-princippet.

Opgørelse af krypto til krypto

Det er ikke unormalt, at man veksler den ene kryptovaluta til den anden på sider som Binance. Har man f.eks. Bitcoin og veksler dem til Ethereum, så kan man godt tro, at man bare har vekslet. Dette er ikke tilfældet, og Skat ser helt anderledes på det.

Ovenstående eksempel anses på følgende måde: Du sælger Bitcoin (med fortjeneste eller tab) og laver en ny investering i Ethereum. Du kan se flere eksempler på Skats hjemmeside.

Mange aspekter

Skat er en meget kompliceret ting, og det kan være meget svært at sætte sig ind i på en hurtig måde. Man skal også være i stand til at foretage individuelle vurderinger, og derfor kan det være en god idé med en Bitcoin advokat eller en Bitcoin revisor. Disse burde have styr på skattereglerne på området.

Skat skriver også på deres hjemmeside, at der er tale om hovedregler. Vi ved dog, at der altid er undtagelser. Måske er du og din sag omfattet af en eller flere undtagelser.

Kryptovaluta handler jo ikke kun om køb og salg. Der er mining, staking, airdrops og meget andet. Billedet bliver hurtigt nuanceret, og det bliver endnu sværere at lave en regel, der skal gælde for det hele. Vi opfordrer dig derfor til at læse mere på Skats hjemmeside om de forskellige ting:

Fremtidsudsigter

Skattelovrådet afleverede i oktober 2024 en rapport, der foreslog, at kryptoaktiver som Bitcoin fremover skulle lagerbeskattes som kapitalindkomst (marginalskat op til ca. 43 %), og at både realiserede og urealiserede værdiændringer skulle opgøres ved årets udgang. Forslaget var først tænkt i kraft fra 1. januar 2026.

Lovforslaget er imidlertid blevet udskudt flere gange, senest har skatteministeren udskudt det igen efter efteråret 2025. Pr. april 2026 gælder derfor de hidtidige regler (spekulation efter statsskattelovens § 5, FIFO, rubrik 20 og 58). Læs Beierholms statusnotat for den aktuelle situation.

Det betyder dog ikke, at området står stille. Fra 1. januar 2026 trådte EU's DAC-8 direktiv i kraft: europæiske krypto-udbydere skal nu indberette danske brugeres handler direkte til Skattestyrelsen. Kombineret med OECD's Crypto-Asset Reporting Framework (CARF) betyder det, at gevinster fra handler, der tidligere er gået under radaren, i stigende grad bliver synlige for SKAT.