Arv af kryptovaluta er i stigende grad blevet et emne, efterhånden som Bitcoin og andre digitale aktiver har været i hænderne på danskere i mere end et årti. Mange arvinger tror, forståeligt nok, at arvet krypto kan sælges skattefrit, ligesom arvet fast ejendom eller aktier ofte kan (med bibeholdt anskaffelsessum). Det er forkert. Skatterådet slog i SKM2024.431.SR fast, at arvede bitcoins anses som spekulationsaktiver, og at en senere afståelse er skattepligtig. Denne side forklarer reglerne skridt for skridt.
SKM2024.431.SR: den styrende afgørelse
I sagen var spørgerens ægtefælle afgået ved døden i 2019. Boet blev udlagt til privat skifte og opgjort med skæringsdag i april 2020. Af de to arvinger fik spørger 10 bitcoins udlagt til markedskurs på skæringsdagen, mens den anden arving alene fik kontanter. Boet var fritaget for at betale skat af salg af bitcoins efter dødsboskattelovens § 6 (fordi boets værdi ikke oversteg grundbeløbet, pt. ca. 3 mio. kr. i 2010-niveau).
Spørger argumenterede for, at hun kunne sælge de arvede bitcoins skattefrit, fordi (a) hun havde ikke selv købt dem i spekulationsøjemed, og (b) boet ikke havde betalt skat af salg. Skatterådet var uenig på begge punkter:
- Spekulationshensigten behøver ikke at være din egen. Det er ikke en forudsætning for at statuere spekulation, at spørger selv har erhvervet de omhandlede bitcoins. Højesteret har i SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR fastslået, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt, og denne præmis overføres til arv.
- Boets skattefrihed smitter ikke af. Dødsboskattelovens § 6 fritager boet, men ikke arvingen. Ved arvens udlæg indtræder arvingens egen skattepligt (§ 35, stk. 1), og herfra gælder skattelovgivningens almindelige regler.
Resultatet: spørger skal beskattes af hele forskellen mellem anskaffelsessummen (fastsat efter § 35, stk. 2) og salgsprisen, når hun sælger bitcoinene.
Anskaffelsessum ved arv
Efter dødsboskattelovens § 35, stk. 2 anses et udloddet aktiv for anskaffet af modtageren på tidspunktet for skattepligtens overgang, til den værdi, hvormed aktivet er medtaget i boopgørelsen.
Praktisk betyder det:
- Boet vurderer kryptobeholdningen til handelsværdien på skæringsdagen (typisk børskurs samme dato).
- Dette beløb bliver arvingens anskaffelsessum.
- Når arvingen senere sælger, beregnes gevinst eller tab som salgspris − anskaffelsessum, efter FIFO.
Eksempel: Afdøde købte 1 BTC i 2015 for 2.500 kr. Ved dødsfald i 2024 er kursen 500.000 kr. Skæringsdagen er sat til 1. marts 2024 med kurs 520.000 kr. Arvingen modtager 1 BTC. Arvingens anskaffelsessum = 520.000 kr. Når arvingen i 2026 sælger til 600.000 kr., er gevinsten 80.000 kr., ikke 597.500 kr.
Der sker altså en step-up i anskaffelsessum ved arv. Det er selve den mekanisme, der gør, at arvinger ofte ender med en lavere skatteregning end hvis afdøde havde solgt lige før sin død, forudsat at skæringsdagsværdien er dokumenteret korrekt.
Boets skat af kryptoaktiver
Et dødsbo kan være skattepligtigt eller skattefritaget. Det afhænger af boets størrelse:
- Skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6, hvis boets aktiver og nettoformue hver især ligger under grundbeløbet (2.595.100 kr. i 2010-niveau, reguleret fremad). Salg af krypto i boperioden udløser ingen skat, men arvingen får step-up og beskattes ved sit eget senere salg.
- Skattepligtigt hvis værdien overstiger grundbeløbet. Boet skal opgøre gevinst/tab ved salg af krypto i boperioden og betale skat, arvingen får stadig step-up.
Bodeling ved skilsmisse og separation
Bodeling er ikke arv, men mekanikken ligner. Ved skilsmisse kan kryptoaktiver udlægges til den ene ægtefælle. Skatterådet har taget stilling i et bindende svar fra 2026 (SKM2026.34.SR - lovguiden), der fastslår, at kryptovaluta modtaget ved bodeling beholder sin oprindelige anskaffelsessum fra før bodelingen, modsat arv, hvor step-up gælder.
Det betyder, at den ægtefælle, der får kryptobeholdningen udlagt, arver den anden ægtefælles originale købsprishistorik, med alle FIFO-poster. Dokumentation bliver afgørende.
Gaver, ikke det samme som arv
Kryptoaktiver givet som gave behandles efter andre regler. Se vores side om airdrops og gaver. Centrale forskelle:
- Gaver mellem ægtefæller er skattefri.
- Gaver til nære familiemedlemmer (børn, forældre, bedsteforældre) har en gaveafgiftsgrænse (76.900 kr. i 2026 til hvert barn).
- Almindelige lejlighedsgaver (beskedent beløb til fødselsdag m.fl.) er skattefri.
- Ved senere salg anses gave-krypto som spekulationsaktiv ifølge SKM2023.479.LSR, selv hvis gavegiveren og modtageren ikke havde spekulationshensigt.
SKM2023.479.LSR: selv gaver er spekulation
Landsskatteretten fastslog i SKM2023.479.LSR, at fortjeneste ved salg af bitcoins modtaget som gave fra en samlever var skattepligtig, selvom modtageren ikke selv havde købt dem. Landsskatteretten begrundede det med, at statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, også gælder for aktiver, der ikke er købt.
"Det er afgørende, om salget er sket i spekulationsøjemed, mens der ikke er krav til erhvervelsesmåden."
Retten henviste til ældre praksis, UfR 1985.590 H og UfR 1982.524 H, hvor spekulation var statueret ved ejendomme erhvervet delvist ved gave. Samme logik gælder nu for krypto.
Dokumentation for arvet krypto
Arvingen bør sikre sig følgende dokumentation:
- Boopgørelsen hvor kryptobeholdningen er værdiansat, dette er grundlaget for din anskaffelsessum.
- Skæringsdagens kurs dokumenteret fra en offentlig kilde (CoinGecko, børskurs, Nationalbanken). Bed boet om at lægge kildereferencen ved boopgørelsen.
- Wallet-overdragelse: bevis for at beholdningen er overdraget fra afdødes wallet til din egen, fx et transaktions-ID på blockchainen med tidspunkt.
- Seed phrases eller private keys er afdødes bankkonto skattemæssigt: den, der har nøglen, har coinet. Sørg for sikker overdragelse, typisk gennem bobestyrer eller testamente.
Indberetning ved salg
Sælger du efter arv, indberettes på samme måde som almindelig spekulationshandel:
- Gevinst: rubrik 20 (personlig indkomst).
- Tab: rubrik 58 (ligningsmæssigt fradrag).
- FIFO: arvede coins indgår i din samlede beholdning af samme type krypto.
Har du siden købt flere af samme type krypto selv, bruges FIFO på tværs: den først anskaffede (enten af dig eller af afdøde, alt efter anskaffelsesdato) sælges først. Ved FIFO-opgørelsen er det den faktiske anskaffelsesdato, der gælder, altså afdødes købsdato for de arvede coins. Men anskaffelsessummen er den, du har fået tildelt via boopgørelsen.
Hvad skal boet gøre?
Er du bobestyrer eller arving, der skifter privat:
- Identificér alle kryptoaktiver, wallets, børser, hardware wallets, papirnoter. Søg i afdødes mails og lokale filer efter "Binance", "Coinbase", "Ledger" m.fl.
- Værdiansæt hvert aktiv til handelsværdien på skæringsdagen.
- Beslut udlæg eller realisation:
- Udlæg til arving = step-up for arvingen, men arvingen skal kunne modtage og opbevare coinet sikkert.
- Realisation i boet = boet opgør gevinst/tab, enten skattefri (§ 6) eller skattepligtig (over grundbeløbet).
- Opgør i boopgørelsen med dokumentation for værdier.
- Overfør sikkert til arvingens wallet, brug en tekniker eller rådgiver, hvis du ikke er sikker på processen.
Testamente og digitale aktiver
Uden et testamente, eller en lignende instruks, er der en betydelig risiko for at kryptoaktiver helt eller delvist går tabt ved dødsfald. Overvej:
- Digitalt testamente / "dead man switch": instruks om, hvor seed phrases kan findes, og hvem der skal overtage dem.
- Opbevaring hos bobestyrer: forseglet kuvert hos advokat, med aftale om åbning ved dødsfald.
- Multisig-setup med familie- eller tillidspersoner som medunderskrivere.
- Digitale tjenester (fx Casa Inheritance, Nunchuk collaborative custody): kan gøre processen sikker uden at eksponere seedet.
Udenlandsk dødsbo
Arver du krypto fra et udenlandsk dødsbo, reguleres anskaffelsessummen af Den juridiske vejledning C.E.3.4.1.3: anskaffelsessummen skal sættes til den værdi, hvoraf der er svaret udenlandske boafgifter eller lignende. Er der ikke svaret nogen afgift, kan anskaffelsessummen blive genstand for diskussion, bed om bindende svar.
Hvornår er det klogest at sælge?
- Kort tid efter arv: lille eller ingen gevinst (kursen har ikke nået at stige efter skæringsdagen). Minimalt skatteproblem.
- Langt efter arv: potentielt betydelig gevinst, der beskattes fuldt ud som personlig indkomst.
- Nedgangstid: et tab kan fradrages som ligningsmæssigt fradrag, men skatteværdien er kun ca. 26 %, mindre værdifuldt end man tror.
Den optimale strategi afhænger af din øvrige økonomi, men mange arvinger opdager for sent, at de burde have solgt kort efter arv mens gevinsten var tæt på nul.
Sammenfatning
- Arvede kryptoaktiver er spekulationsaktiver (SKM2024.431.SR).
- Anskaffelsessum = værdi på skæringsdagen (dødsboskattelovens § 35, stk. 2).
- Ved salg: gevinst i rubrik 20, tab i rubrik 58.
- Boet kan være skattefritaget, men det smitter ikke af på arvingen.
- Bodeling er ikke arv: original anskaffelsessum følger med.
- Gaver behandles anderledes end arv og har egne regler.
- Dokumentation af skæringsdagsværdi og overdragelse er kritisk.
Indholdet på BitcoinSkat.dk er udelukkende vejledende og udgør hverken skatte- eller juridisk rådgivning. Kontakt en revisor eller advokat før du handler på baggrund af det.